23. feb. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Sådan reagerer danskerne efter Margrethes operation: God bedring til verdens bedste dronning!

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Martin Høien
Dronning Margrethes rygoperation onsdag var vellykket, og nu ønsker danskerne dronningen god bedring og god genoptræning.

Dronning Margrethe har onsdag gennemgået en omfattende rygoperation på Rigshospitalet i København.

Heldigvis forløb operationen planmæssigt, og dronningens tilstand var i går efter omstændighederne god og stabil.
I den kommende tid vil Majestæten fortsat være indlagt på Rigshospitalet, og herefter venter en længere periode hvile samt genoptræning af ryggen.

Danskerne ønsker dronning Margrethe god bedring

Opslaget på kongehusets Instagramprofil om onsdagens operation har fået mange kommentarer og likes.

Danskerne ønsker over en bred kam dronningen god bedring.

– Hvor dejligt at høre, at dronningen efter omstændighederne har det godt, lyder det i en kommentar, mens andre skriver “dejligt det er gået godt, rigtig god bedring” og “god bedring til verdens bedste dronning” samt “god bedring Deres Majestæt god træning efterfølgende”.

Det krævet mange kræfter

Der er også flere, som selv har oplevet en rygoperation, der kommenterer Instagram-opslaget om Majestætens operation.

En Margrethe-fan skriver for eksempel, at hun selv er opereret i ryggen, og at hun ved, hvor mange kræfter det kræver at få trænet sig op igen.

Læs mere om: