29. jan. 2024
Af Christinna Braun

På ferie med yngste søn i Athen: Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal nyder weekenden

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Foto: Hanne Juul
Græske kronprins Pavlos og hustruen Marie-Chantal har været en tur i hjemlandet i weekenden.

Det er ikke altid nemt at lokke børnene med på ferie, når de er blevet store og måske er flyttet hjemmefra.

Derfor må det også have været dejligt for græske kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal at have deres yngste søn, Aristides, med en tur til Athen.

Det er kronprinsesse Marie-Chantal, som på sin Instagramprofil deler et dejligt billede af mor, far og søn i Athen med teksten:

”Lang weekend i Athens med Aristides”.

Det kan være, den lille familie også har haft mulighed for at besøge Pavlos’ mor, dronning Anne-Marie, som bor i en lejlighed i Athen.

Kronprins Pavlos’ bror prins Nikolaos og hustruen, prinsesse Tatiana, bor ligeledes i Athen, mens dronning Anne-Marie og kong Konstantins tre andre børn, prinsesse Alexia, prinsesse Theodora og prins Philippos, bor rundt omkring i verden.

Ligesom sine forældre fik kronprins Pavlos fem børn. Sammen med Marie-Chantal har han prinsesse Maria Olympia, 27, prins Konstantin Alexios (kaldet Tino), 25, prins Achileas Andreas (kaldet Achi), 23, prins Odyseas Kimon, 19, og prins Aristides Stavros, 15.

Kronprins Pavlos og familien bor til daglig i London og i New York, hvor kronprinsesse Marie-Chantal bl.a. arbejder med sit børnetøjmærke www.mariechantal.com.

Læs mere om: