2. sep. 2020
Af Trine Larsen

Prins forlovet: Se den kongelige mesterfotograf bag billederne

Prins Philippos og Nina Flohr
prins Philippos og Nina Flohr
Foto: Prins Nikolaos
Kong Konstantin og dronning Anne-Maries yngste søn, prins Philippos er blevet forlovet med sin kæreste, Nina Flohr, og det skete - naturligvis - under en ferierejse til Grækenland i sommer. Bag billedet af det nyforlovede par, er en helt speciel person, som står især prins Philippos nær.

Da kong Konstantin og dronning Anne-Marie tirsdag med stor glæde offentliggjorde, at deres yngste søn, prins Philippos, 34, havde forlovet sig med den schweiziskfødte billionær-datter, Nina Flohr, 33 år, som han har dannet par med i snart tre år, offentliggjorde de også nye billeder af det forelskede og glade par.

Parret ser afslappede, glade og meget kærlige ud på billedet, som afspejler deres tætte bånd, og det er tydeligt, at de to nyforlovede befinder sig godt foran fotografen, og de agerer med stor tillid.

Men det er der en ganske enkel og god forklaring på. Fotografen er nemlig ikke alene en umådelig dygtig mesterfotograf, han er også storebror til prins Philippos.

Prins Nikolaos
Foto: Lars H. Laursen

Det er nemlig det tidligere græske kongepars anden søn, prins Nikolaos, der står bag de skønne billeder, og han lever mere eller mindre af sin fotokunst med fotografier af naturfænomener, som han for blot et par år siden udstillede i Rundetårn i København med stor succes.

Prins Nikolaos arbejder også for sin far, kong Konstantin og bor til dagligt med sin prinsesse Tatiana i Athen. Prins Nikolaos var derfor også i Grækenland og den mest nærliggende at bruge til at forevige det dejlige øjeblik af det forelskede par.

Læs mere om: