10. sep. 2022
Af Christinna Braun

Prins Nikolaos og prinsesse Tatiana kommer ikke til dronning Margrethes store fejring

Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos, arkivfoto. 
Prinsesse Tatiana og prins Nikolaos, arkivfoto.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethes regeringsjubilæum skal fejres ved flere flotte fester.

Venner, familie, kongelige og udenlandske gæster er lørdag og søndag i København for at fejre dronning Margrethe, som i år kan fejre sit 50-års regeringsjubilæum som Danmarks majestæt.

En lang række kongelige er på listen over gæster ved lørdagens store gallaforestilling på Det Kongelige Teater, men desværre er der nogle af dronningens familiemedlemmer, der ikke kommer alligevel.

Dronning Margrethes nevø prins Nikolaos, 52 (søn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin), og prinsesse Tatiana, 42, deltager ikke ved lørdagens store fest.

Det fremgår af den gæsteliste, Kongehuset har udsendt lørdag eftermiddag.

Prins Nikolaos og prinsesse Tatiana bor til daglig i Athen, tæt på hans forældre, dronning Anne-Marie og kong Konstantin.

Det er ikke længe siden, prins Nikolaos sidst var i Danmark.

Han var i juli måned på i Gråsten til fætter-kusine-træf på Graasten Slot.

Her samledes næsten alle børn og svigerbørn af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.

Se de skønne billeder derfra i linket herunder.

Læs mere om: