SE BILLEDET: Kronprinsesse Marie-Chantal og datter i smarte outfits fra samme designer

Kronprinsesse Marie-Chantal.
Sammen med sin datter, 22-årige prinsesse Maria-Olympia, udgjorde kronprinsesse Marie-Chantal et stærkt og stilfuldt team under årets New York Fashion Week.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Mor og datter, der til daglig bor i USA, overværede showet af den amerikanske designer Tory Burch iklædt super smarte look.
I samme design
Kronprinsesse Marie-Chantal så skøn ud i en skjortekjole i silke fra Tory Burch, model Bianca, med print, der er inspireret af vintage-patchwork. Dertil bar kronprinsesse Marie-Chantal lækre bordeaux pumps og en rummelig clutch.
Lige så chik som sin mor var prinsesse Maria-Olympia, der havde valgt en mere enkel stil med en hvid skjorte med oprullede ærmer og en nederdel med botanisk mønster, der ligeledes var kreeret af Tory Burch.
Seje pumps
Som tilbehør bar prinsesse Maria-Olympia en sort clutch med nitter og par seje pumps med rem og leopardprint.
Her ses kronprinsesse Marie-Chantal og prinsesse Maria-Olympia på vej til modeshowet:

Også vores egen kronprinsesse Mary har tidligere båret Tory Burch-design. Da Tivoli i sommer fejrede 175-års fødselsdag, viste kronprinsessen sig i denne elegante kjole fra den amerikanske designer:

Kronprinsesse Mary.
Seneste nyt

Dennis Ritter om tiden efter Chris Ankers død: ...

Sødt øjeblik: Prinsesse Isabella sørgede for at ...

Kronprins Frederik deler billede fra tour-bilen: Sender ...

Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl: Her er hendes ...

Prins Gustav og prinsesse Carina: Det her er en ...
