16. jan. 2023
Af Christinna Braun

Under begravelsen blev det tydeligt: Konstantin og Anne-Maries barnebarn i fremtrædende rolle

Dronning Anne-Marie. 
Dronning Anne-Marie.
Foto: Hanne Juul
Kong Konstantin blev begravet fra Metropolis-katedralen i Athen.

Den græske kongefamilie var fuldtallig ved kong Konstantins begravelse mandag den 16. januar i Metropolis-katedralen i Athen.

Kong Konstantins enke, dronning Anne-Marie, blev støttet af deres fem børn, Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos, samt deres ni børnebørn.

Særligt ét af børnebørnene, kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantals ældste søn, Konstantin, havde en fremtrædende rolle ved begravelsen.

Selvom kong Konstantin ikke har været konge af funktion siden 70’erne, beholdt han titlen som konge.

Hans søn, kronprins Pavlos, beholdt på samme måde sin titel som kronprins, og den vil han have til evig tid.

Kronprins Pavlos bliver ikke konge, nu hvor kong Konstantin er død, men hans ældste søn, Konstantin, ses stadig som følger til tronen – på trods af dens manglende eksistens.

Derfor sad prins Konstantin, 24, på forreste række i kirken sammen med sin farmor, dronning Anne-Marie, sin far, kronprins Pavlos, og sin mor, kronprinsesse Marie-Chantal.

Prins Konstantin stod også sammen med førnævnte samt dronning Anne-Marie og kong Konstantins andre børn, da kisten blev båret ud og kørt væk, hvor de andre børnebørn stod længere oppe ved den smukke kirke i Athen.

Da kong Konstantins kirke kørte væk fra katedralen, stod dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos i første række. Bagved stod kronprinsesse Marie-Chantal og sønnen prins Konstantin. Bag ved dem stod Anne-Marie og Konstantins fire andre børn og svigerbørn. 
Da kong Konstantins kirke kørte væk fra katedralen, stod dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos i første række. Bagved stod kronprinsesse Marie-Chantal og sønnen prins Konstantin. Bag ved dem stod Anne-Marie og Konstantins fire andre børn og svigerbørn.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: