31. mar. 2016
Af Juliane Olsen

Dronning Maxima bar stor blomster-halskæde i Amsterdam

Dronning Maxima
Dronning Maxima.
Foto: All Over/BILLED-BLADET
Den hollandske dronning Maxima havde igen valgt en iøjnefaldende halskæde, da hun onsdag deltog i en musikkonference.
Den 44-årige dronning Maxima er bestemt ikke ked af at skille sig ekstra ud, når det gælder de halskæder, hun bærer. Onsdag deltog hun i en musikkonference i Amsterdam, og her havde hun endnu en gang valgt en iøjnefaldende halskæde. Denne gang med store blomster. Dronning Maxima var til gengæld klædt i neutrale farver, da hun uden selskab af kong Willem-Alexander dukkede op til begivenheden ifølge Daily Mail. LÆS MERE: Dronning Maxima og kong Willem-Alexanders datter i bedring

Tøjet var neutralt

Den argentiskfødte skønhed så ret veltilpas ud ved deltagelsen i uddannelseseventen, der blev afholdt på musikkonservatoriet i Amsterdam. Den skrædder- og figursyede kjole var med smykket tilsat et stænk af farve, og samtidig var hun iført et par stiletter i en grålig tone. Dronning Maxima bar ligeledes en matchende kuverttaske og et beigefarvet sjal for at holde varmen på den blæsende dag.

Løst hår

Dronningens glatte hår hang løst, og det var klart den jadegrønne og bronzefarvede halskæde, der tiltrak sig opmærksomheden. Dronning Maxima bar desuden et par grønne dråbeformede øreringe, og forårsfarverne blev tilført kontrast med en smule grålilla øjenskygge. Hun deltog i den daglange konference under titlen ”Musik vi udfører i fællesskab”, hvor det blev diskuteret, hvordan folkeskolelærere kan forme den bedste musikundervisning til eleverne.
https://imgix.billedbladet.dk/maxima_0.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: