Kong Willem-Alexander tager opsigtsvækkende beslutning: Gransker familiens måske dystre fortid
Ifølge flere internationale medier har Hollands kong Willem-Alexander sat gang i en uafhængig undersøgelse af den hollanske kongefamilies rolle i Nederlandenes dystre koloniale fortid, oplyser kongehusets informationstjeneste (RVD).
Tre hollandske historikere og en menneskerettighedsekspert kommer til at udføre undersøgelsen, der er sat til at vare tre år og kommer til at dække perioden fra sidst i det 16. århundrede og op til den "post-koloniale" nutid.
Det er afgørende
"Grundig viden om fortiden er afgørende for at forstå historiske fakta og udviklinger og for at kunne forstå dets indvirkning på mennesker og samfund så tydeligt og ærligt som muligt," forklarer kong Willem-Alexander i en udtalelse i forbindelse den forestående undersøgelse.
Det forventes, at den hollandske regering senere på måneden undskylder for deres rolle i kolonitiden, og at de afsætter 200 millioner euros til en fond, der skal have fokus på at oplyse om kolonimagtens rolle indenfor slaveri, samt 27 millioner euros til åbningen af et museum om slaveri.
Spillede stor rolle
Meddelelsen kommer efter, at et rådgivende panel sidste år anbefalede regeringen at anerkende, at slavehandlen var en forbrydelse mod menneskeheden.
Hollænderne spillede en stor rolle i slavehandlen fra det 17. århundrede og til det blev afskaffet sidst i det 19. århundrede.
Kong Willem-Alexander betaler selv for den uafhængige undersøgelse af sin families fortid.