Læs også
Willem-Alexander var stolt ledsager: Maxima og døtrene i fortryllende festkjoler
Det er nu muligt for kong Willem-Alexander at få sin første dosis vaccine mod covid-19, ifølge hollandske Vorsten.
Det hollandske kongepar har tidligere meddelt, at de gerne vil vaccineres, når det bliver deres aldersgruppes tur ifølge statens vaccinationsprogram.
Og det er det nu, for kongens vedkommende.
Det vides dog ikke, om kongen, der er født i 1967, har sagt ja til tilbuddet, fordi det for kongeparret er en privat sag, som de ikke deler med offentligheden.
Dronning Maxima, der er født i 1971, må dog vente lidt endnu til det bliver hendes tur.
Flere andre kongelige har delt deres vaccination med offentligheden, deriblandt dronning Margrethe, kronprins Frederik, det svenske kongepar og prins William.