Opsigtsvækkende ændring: Trist nyt for Willem-Alexander og Maxima
Det blev til en skøn 54-års fødselsdagsfejring for kong Willem-Alexander, der blev hyldet i hollandske Eindhoven sammen med hustruen, dronning Maxima, og døtrene, prinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariane, tirsdag.
Men desværre var alt ikke den rene lykke, for den årlige meningsmåling fra Hollands største medieorganisation NOS, offentliggjort på Kongens Dag, viser, ifølge Euro News, at kongens popularitet er kraftigt faldende i forhold til sidste års meningsmåling fra NOS.
Mindre tillid
Ifølge meningsmålingen, hvor instituttet Ipsos har adspurgt 1000 mennesker for NOS, har nu kun 57 procent af de adspurgte tillid til kongen mod 76 procent sidste år.
En anden nedslående nyhed for kongefamilie er, at et flertal af de adspurgte mener, at prinsesse Amalia får et for stort pengebeløb udbetalt, når hun fylder 18 år den 7. december (1,6 millioner euro, red.).
Maxima mest populær
Samtidig er støtten til monarkiet faldet fra næsten 75 procent i 2020 til nu 58 procent.
Dronning Maxima er stadig det mest populære medlem af kongehuset, men også hendes opbakning fra folket er faldende.
Skyldes flere episoder
Gik helt galt
Men helt galt gik det i oktober, da den hollandske kongefamilie i efterårsferien igen rejste til Grækenland.
Det skete, mens Holland var under delvis nedlukning i forbindelse med en stigende coronasmitte, hvilket førte til så megen offentligt kritik, at kongeparret allerede få timer efter ankomst fredag den 16. oktober valgte at udsende en meddelelse, hvor de beklagede rejsen og oplyste, at de ville tage hjem igen.
Foretrækker stadig monarkiet
Konklusionen af meningsmålingen er dog stadig, at hollænderne foretrækker monarkiet frem for en republik.
Allerede i december viste en meningsmåling lavet af Ipsos på vegne af det hollandske tv-program Nieuwsuur, et drastisk fald i kong Willem-Alexander og dronning Maximas popularitet.
Dengang var faldet endnu større, med kun 47 procent, der havde tillid til kongen.
Så det ser heldigvis ud til at gå den rigtige vej for kongefamilien.