21. sep. 2022
Af Christinna Braun

Se alle billederne her: Vilde diamanter fra hollandsk diadem blev monteret på prinsesse Amalias hat

Prinsesse Amalias hat var prydet med diamanter fra dronning Maximas bryllupsdiadem.

Den hollandske tronfølger prinsesse Amalia var for første gang med sine forældre til parlamentsåbning – også kaldet Prinsjedag – i Haag.

Prinsessen, der fyldte 18 sidste år, er nu gammel nok til at deltage i den slags kongelige opgaver, og hun ankom storsmilende med sine forældre, kong Willem-Alexander og dronning Maxima, til dagen, der er meget betydningsfuld for det hollandske samfund.

Den 18-årige prinsesse Amalia havde i dagens anledning lånt sin mors lyse hat fra Fabienne Delvigne, og præcis som når mor dronning Maxima bærer den, havde Amalia fine diamant-stjerner monteret på hattens ene side.

Ifølge modebloggen Mode Koningin Maxima stammer de vilde diamant-stjerner fra et af de kostbare diademer, der tilhører kongefamiliens smykkesamling. Diademet kan nemlig justeres, og stjernerne tages af.

Se de forskellige udgaver af diademet, og hvordan stjernerne var monteret på prinsesse Amalias hat, i galleriet over artiklen.

Dronning Maximas bryllupsdiadem

Prinsesse Amalias mor, dronning Maxima, bar selv diademet til sit bryllup med Willem-Alexander i 2002, og her var stjernerne smukt monteret, så de holdt på brudens slør.

Da prinsesse Amalia deltog i Norges prinsesse Ingrid Alexandras 18-års gallataffel, bar hun selv diademet med de glimtende stjerner.

Men diademet har også flere gange været båret uden de funklende stjerner.

Normalt er der monteret runde perler indfattet i diamanter på diademets basis, og den udgave af diademet har prinsesse Amalias farmor, prinsesse Beatrix, båret flere gange. Også Beatrix’ søster, prinsesse Margriet, har båret diademet med perler i stedet for stjerner.

Se de forskellige udgaver af diademet, og hvordan stjernerne var monteret på prinsesse Amalias hat, i galleriet over artiklen.

Læs mere om: