16. maj. 2023
Af Christinna Braun

Skøn nyhed: Kong Willem-Alexander og dronning Maxima tager prinsesse Amalia med til kongeligt bryllup

Kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalia. 
Kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalia.
Foto: MEGA
Det hollandske kongepar tager deres ældste datter, prinsesse Amalia, med til kongeligt bryllup.

Der er lagt op til stor kongelig fest, når Jordans kronprins Hussein og Rajwa Khalid Al-Saif gifter sig torsdag den 1. juni.

En række af verdens kongehuse har allerede meldt deres ankomst til festen, og fra Danmark er det kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der deltager i brylluppet, mens kronprinsesse Victoria og prins Daniel repræsenterer Sverige.

Nu har det hollandske kongehus også meldt ud, hvem der deltager i brylluppet i Jordan.

Det bliver kong Willem-Alexander og dronning Maxima, der fester med, og de tager deres ældste datter, tronfølgeren prinsesse Amalia, med til bryllup.

”Kongen, Dronning Maxima og Prinsessen af Oranje (prinsesse Amalia, red.) er til stede ved brylluppet mellem kronprins Hussein af Jordan og Rajwa Khalid Al-Saif,” skriver det hollandske kongehus.

Kronprins Hussein er ældste søn af Jordans kong Abdullah og dronning Rania.

Læs mere om: