6. feb. 2018
Af Marianne Singer

Kronprinsesse Mary klar til festlig dag med kronprinsesse Victoria

kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary og kronprinsesse Victoria.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Der venter kronprinsesse Mary et festligt og højtideligt program, når hun i vinterferien er med til at markere Litauens grundlæggelse med blandt andre kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

En lang række højtstående repræsentanter fra forskellige lande rejser fredag den 16. februar til den litauiske hovedstad Vilnius for at deltage i fejringen af 100-året for Republikken Litauens grundlæggelse.

Blandt dem er også vores egen kronprinsesse Mary, der kan glæde sig over at være i herligt selskab af sine og kronprins Frederiks nære venner kronprinsesse Victoria og prins Daniel.

Kronprinsesse Mary modtages i præsidentpalads

Programmet begynder allerede om formiddagen, hvor kronprinsesse Mary sammen med de andre gæster bliver modtaget i det pragtfulde præsidentplads.

Omkring middagstid fortsætter kronprinsesse Mary med resten af selskabet til næste arrangement, der er en højtidelig flagceremoni på Simonas Daukantas torvet i den gamle bydel.

Til stor festkoncert

Derefter besøger det fornemme selskab, som kronprinsesse Mary er en del af, jubilæumsgudstjenesten i Vilnius' Domkirke.

Dagen slutter på vidunderlig vis med en festklædt kronprinsesse Mary, der sammen med de andre gæster overværer den unikke, litauiske festkoncert “Gloria Lietuvai” i det nationale operahus Lithuanian National Opera and Ballet Theatre.

Læs mere om: