2. okt. 2025
Af Malan Joensen

Royal frisør afslører: Sådan fik jeg jobbet hos arvestorhertuginde Stéphanie af Luxembourg

Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume til prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag i Norge i 2022.
Arvestorhertuginde Stéphanie og arvestorhertug Guillaume til prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag i Norge i 2022.
Akivfoto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce
Der er tænkt på alle detaljer, når arvestorhertuginde Stéphanie fredag bliver ny storhertuginde i Luxembourg.

Når arvestorhertuginde Stéphanie træder ud foran folket i Luxembourg på tronskiftedagen fredag, sidder hendes hår med garanti lige så flot, som det plejer.

Det kan hun takke frisøren Alain Tholl de L'Enclos og hans team for.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Han er indehaver af frisør-brandet Maison Roger og kendt i både Luxembourg og Belgien.

Alain Tholl de L'Enclos har jævnligt stået bag den kommende storhertugindes frisurer de seneste syv år, og til mediet Luxemburger Wort løfter han lidt af sløret for, hvordan han fik jobbet.

"Første gang var i 2018. Hun kom for at få sat håret til en opgave i Bruxelles. Besøget blev gentaget, og en dag kontaktede hendes privatsekretær mig og spurgte, om jeg ville komme til Fischbach-slottet og sætte hendes hår, og jeg sagde med det samme ja".

Annonce

Siden da har Alain Tholl de L'Enclos været blandt arvestorhertugindens personlige frisører.

Han er blevet bedt om at sætte hele tronskiftedagen, fredag 3. oktober af, så han er med både om morgenen, til justeringer i løbet af dagen, og til den stort anlagte gallamiddag fredag aften.

Mere om: