30. apr. 2021
Af Lene Skriver Bak

Mette-Marit, Kate og Beatrice deler smag

Hertuginde Catherine, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Beatrice.
Hertuginde Catherine, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Beatrice.
Foto: Mega
Norske Mette-Marit og britiske Kate og Beatrice er alle faldet for en iøjnefaldende kjole.

Kronprinsesse Mette-Marit, hertuginde Kate og prinsesse Beatrice har ens smag.

Både 47-årige Mette-Marit, 39-årige Kate og 32-årige Beatrice er faldet for en kjole af mærket Vampire's Wife.

https://imgix.billedbladet.dk/vampireswife2.jpg
Prinsesse Beatrice, hertuginde Kate, kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Robin Bøe / Spellemannprisen og Mega

Kjolen i metallic look har læg på skørtet og flæser på de trekvartlange pufærmer, der også har let gennemsigtig effekt.

Prinsesse Beatrice bar sin jadegrønne udgave af modellen til lanceringen af "The Dior Sessions Book" i London i oktober 2019.

Også hertuginde Kate havde valgt jadegrøn, da hun bar kjolen under sit og prins Williams besøg i Irland i marts 2020.

Kronprinsesse Mette-Marit havde valgt den midnatsblå version, da hun og kronprins Haakon tog imod prisvindere fra Spellemann-prisen hjemme på Skaugum i Asker sydvest for Oslo i april 2021.

Alle tre kongelige kvinder har valgt udslået hår til den markante kjole.

Læs mere om: