18. nov. 2021
Af Christinna Braun

Charlenes pludselige aflysning: Nu forklarer fyrst Albert med egne ord

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene. 
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene.
Foto: MEGA
Fyrstinde Charlene befinder sig et hemmeligt sted udenfor Monaco, afslører hendes mand fyrst Albert.

I maj rejste fyrstinde Charlene af Monaco til sit hjemland Sydafrika som et led i en kampagne mod krybskytteri. Her skulle hun befinde sig i et par uger, men det endte med at blive et halvt år.

Fyrstinden havde pådraget sig en grim øre, næse og halsinfektion, som krævede hele fire operationer, før hun igen kunne rejse hjem til Monaco og familien, som tæller fyrst Albert og deres seksårige tvillinger Jacques og Gabriella.

I begyndelsen af november kunne fyrstinde Charlene endelig rejse hjem til Monaco, men hendes helbred er stadig meget svækket.

Se billederne fra Charlenes hjemkomst i linket herunder.

Nu har hendes mand fyrst Albert ifølge Hello Magazine udtalt sig om situationen til mediet Monaco-Matin.

- Hun har det bedre, men hun har stadig brug for fred og ro. Hun befinder sig ikke i fyrstedømmet, men vi kan besøge hende meget snart, siger fyrst Albert og afslører hermed, at hun befinder sig et sted udenfor Monaco.

- Jeg kan ikke sige mere på grund af diskretion. Der er træthed, ikke kun fysisk, og det kan kun behandles ved hjælp af fred og ro.

Tidligere har hoffet i Monaco meddelt, at fyrstindens fysiske placering vil forblive strengt fortrolig, så hun kan få den nødvendige fred og ro til at komme helt ovenpå den hårde omgang.

Læs mere om det i linket herunder.

Læs mere om: