14. sep. 2021
Af Marianne Singer

Efter skade: Mystik omkring Charlenes seks-årige datter

Fyrstinde Charlene. 
Fyrstinde Charlene.
Foto: Ritzau Scanpix
Det skabte stor omtale, da fyrst Albert og fyrstinde Charlenes datter, prinsesse Gabriella, 6, sidst viste sig i kørestol og med gips på benet. Efterfølgende har der været forskellige udmeldinger omkring, hvordan skaden er sket.

I weekenden delte fyrstinde Charlene flere søde billeder af sine og fyrst Alberts seks-årige tvillinger, arveprins Jacques og prinsesse Gabriella, der sammen deres faster, prinsesse Caroline, og kusinerne, Charlotte Casiraghi-Rassam og Camille Gottlieb, besøger hundeudstillingen Monaco International Canine Exhibition.

Men det, der tog al opmærksomheden i medierne efterfølgende var, at prinsesse Gabriella sad i kørestol med gips på højre ben under besøget.

Ingen kommentarer

Hoffet kommenterede ikke på skaden og derfor har der været forskellige udmeldinger i medierne om, hvordan den lille prinsesse er kommet så slemt til skade.

Blandt andet skriver People Magasin, der ofte er i tæt kontakt med fyrst Albert, at prinsessen kom galt afsted på sin skole Francois d'Assise-Nicolas Barré, hvor hun startede sidste mandag.

Det var oppe på skolens tagterasse, hvor der er et sportsområde, at prinsessen efter sigende skulle være faldet på uheldig vis under leg og fået en forstuvning.

Muligvis brækket

Flere andre medier, deriblandt Royal Central, mener dog, at Gabriellas ben er brækket.

Hvad der præcis er sket med prinsesse Gabriella er dog uvist.

Fyrstinde Charlene befinder sig for tiden ufrivilligt i Sydafrika på grund af en voldsom infektion, men er i tæt kontakt med sin familie i Monaco.

Læs mere om: