Læs også
Albert og Charlene har bryllupsdag: Husker du brudekjolen?
Der er ingen tvivl om, at den seneste tid har været hård for Monacos fyrstefamilie.
Charlene har gennemlevet et sandt sygdomsmareridt, der betød, at parrets to børn, kronprins Jacques og prinsesse Gabriella, måtte undvære deres mor i en lang periode og fyrst Albert sin hustru.
Men nu fejrer parret kærligheden.
Den 1. og 2. juli kan Charlene og Albert fejre 11-års bryllupsdag, og i denne anledning har parret delt et helt nyt billede på Instagram.
Billedet viser Albert og Charlene, der står i paladsets have og holder i hånd.
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene blev gift ved et borgerligt bryllup den 1. juli 2011, og dagen efter ved en kirkelig ceremoni den 2. juli.
Det var et stjernespækket bryllup, hvor gæstelisten bød på både verdensstjerner og kongelige. Heriblandt Bond-skuespilleren Roger Moore, supermodellen Naomi Campbell – for ikke at tale om vores eget kronprinspar.