19. jan. 2016
Af Marianne Singer
Monacos fyrstinde Charlene besøgte paven
![Fyrstinde charlene](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/21.23376169.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene.
Foto: AOP
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene havde en god samtale med pave Frans under deres officielle besøg i Vatikanstaten.
Klædt i hvidt fra top til tå blev fyrstinde Charlene mandag modtaget i en privat audiens hos pave Frans i hans officielle residens, det apostolske palads. Det er fjerde gang, at fyrstinde Charlene er på officielt besøg i Vatikanstaten, og også denne gang var det en succes. Med under statsbesøget var også fyrst Albert, der ligesom fyrstinde Charlene er romersk-katolsk.