26. aug. 2021
Af Marianne Singer

Opsigtsvækkende nye billeder af Charlene og Albert: Sådan har du ikke set dem før

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert. 
Fyrstinde Charlene og fyrst Albert.
Foto: Ritzau Scanpix
Fyrstinde Charlene har delt nye og overraskende romantiske billeder af sig selv sammen med sin mand fra Sydafrika.

Medmindre fyrst Albert dyrker sport, ser man ham normalt altid i skjorte og med slips.

Derfor vækker helt nye billeder af fyrstinde Charlene sammen med fyrst Albert i Sydafrika også opsigt.

Afslappet stil

Her ser man fyrsteparret i fuldstændig afslappet stil klædt i friluftstøj fra top til tå.

Fyrstinde Charlene bærer et bekvemt camouflagemønstret sæt, mens fyrst Albert er i kaki-farvede posede bukser og, meget sødt, bærer en t-shirt med et næsehorn.

Beskyttelse af det udryddelestruede næsehorn er blandt hans hustrus vigtigste mærkesager.

Rabat på abonnement - spar op til 50 %

Sjældent set

Det der også gør billederne usædvanlige er, hvor intime portrætterne er.

Det er sjældent, at fyrsteparret viser sig i så tæt en omfavnelse, hvilket understreger det store savn de har haft efter hinanden under deres adskillelse de seneste måneder.

Endelig genforenet

Fyrstinde Charlene har siden marts ufrivilligt opholdt sig i Sydafrika på grund af en alvorlig øre-, næse- og halsinfektion.

Onsdag offentliggjorde hun familiebilleder, hvor man kan se hende genforenet med sin mand, fyrst Albert, og parrets seks-årige tvillinger, prinsesse Gabrielle og arveprins Jacques.

Mere om: