1. apr. 2018
Af Luise Marie Bekker

Se de søde billeder: Monacos tvillinger til rugby

Fyrstinde Charlene og fyrst Albert tog deres dejlige tvillingebørn Gabriella og Jacques med på stadion.

Monacos fyrstepar har altid haft en glæde ved sport.

Særligt Charlene, der, inden hun blev fyrstinde, repræsenterede Sydafrika i svømning.

Hun deltog blandt andet i OL i Sydney i 2000.

Nu prøver parret at give den glæde ved sport videre til deres to børn, tvillingerne prinsesse Gabrielle og arveprins Jacques.

Børnene er knap tre og et halvt år gamle og er måske gamle nok til at begynde at forstå holdsport.

I hvert fald var Gabrielle og Jaccques med til 8. udgave af rugby-turneringen Saint- Dévote på Luis II-stadion i Monaco, skriver Hola!.com.

Familien sad på tilskuerækkerne og så interesserede på og vinkede til fans.

Familien er det vigtigste

Tvillingerne har i løbet af deres indtil videre korte liv været med til en del offentlige arrangementer med fyrstine Charlene og fyrst Albert, så de er vant til det, til når det engang er dem selv, der skal repræsentere Monaco.

Men familien værner også om deres private familieliv.

For der er ingen tvivl om, at familielivet er i højsædet her, og at Charlene og Albert vil gå langt for at få tid med børnene.

Da tvillingerne fyldte tre i december, afslørede forældrene, at de holdt en vinterinspireret fest med blandt andet mekaniske isbjørne.

Charlene fyldte 40 tidligere i år, og Albert fyldte 60, og begge delte hver især billeder af børnene på de sociale medier og gav udtryk for, at de runde dage blev fejret i det private med børnene.

Galleri: Monacos tvillinger til rugby

Læs mere om: