Aldrig set før: Her er forklaringen bag prins Sverre Magnus' fascinerende og personlige fødselsdags-look
Det var en prins Sverre Magnus i helt ny stil, offentligheden fik at se fredag først på eftermiddagen, da han sammen med den kongelige familie trådte frem på det kongelige slot i Oslo i anledning af sin 18-års fødselsdagsfrokost.
Her så vi for første gang prins Sverre Magnus i en fantastisk flot herreudgave af den norske nationaldragt; en såkaldt bunad.
Ifølge kongehusets hjemmeside er det en gave fra kongeparret Harald og Sonja, og mens prins Sverre Magnus har stået bag designet, har dronning Sonja stået bag en del af de håndværksmæssige detaljer, såsom de flotte broderier.
"Prins Sverre Magnus har fått ein bunad i fødselsdagsgåve frå Kongeparet, og i dag brukar han den for første gong. Bunadsmodellen er ein gråtrøyebunad frå Aust-Telemark frå ca. 1870," oplyser kongehuset.
Dronning Sonja kunne i sin fødselsdagstale afslører flere detaljer om tilblivelsen:
"Farver, stof og mønstre er dit valg. Det er helt unikt, det er dig", sagde hun blandt andet og fortalte også, at det var Sverre Magnus' påfund at få syet en inderlomme på, når der nu traditionelt set ikke hører en taske med til herreudgaverne af nationaldragten.
"Du har nu en broderet lomme, der kan bruges til lidt af hvert," sagde dronning Sonja i talen med et stort smil.
Se billederne af prins Sverre Magnus i sin smukke bunad med familien i galleriet øverst i artiklen.