16. jun. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Alle er spændte: Skinner solen på prinsesse Ingrid Alexandra i aften?

Prinsesse Ingrid Alexandra
Prinsesse Ingrid Alexandra
Foto: Liv Anette Luane/Det kongelige hoff
Det går endelig løs med kæmpe fødselsdagsfest for Norges 18-årige prinsesse Ingrid Alexandra i aften i Oslo. Og alt er forberedt ned til mindste detalje. Der er dog også forhold, man ikke er herre over, og det har skabt en del spænding op til festmiddagen.

Efter et halvt års forsinkelse er det nu blevet tid til at fejre Norges prinsesse Ingrid Alexandra over to dage i Oslo, og i aften er der kæmpe royal familiefest midt i hovedstaden.

Forsinket festmiddag for Ingrid Alexandra

Fejringen af prinsesse Ingrid Alexandras myndighedsdag 21. januar blev udsat på grund af pandemien, men i aften byder regeringen på en festmiddag med kulturelle indslag på Deichman Hovedbibliotek Bjørvika.

Den kongelige familie ankommer sammen

Ifølge planen ankommer den kongelige familie anført af prinsesse Ingrid Alexandra til Deichmans klokken 18.25, og fødselaren vil være i selskab med blandt andre kronprinsparret, kongeparret samt prinsesse Märtha Louise og dennes forlovede Shaman Durek.

Fødselsdagsgave udenfor

Ved ankomsten er der en fornem musikalsk fødselsdagsgave udenfor under åben himmel.

Men hvordan bliver vejret?

Alle er spændte, og håber på, at solen skinner på prinsesse Ingrid Alexandra i aften, men ifølge vejrudsigten ser det ikke helt sådan ud, og det vil endda dryppe lidt lige inden den royale ankomst.

Lige nu krydser alle fingre, da vejrmeldingen trods alt lyder på tørvejr og 20 graders varme klokken 18.25 i Oslo.

Læs mere om: