
Bryder tavsheden: Det siger dronning Sonja om omdiskuteret dokumentar

Prinseses Märtha Louise og Durek Verretts Netflix-dokumentar "Rebel Royals: An Unlikely Love Story" har allerede affødt massevis af reaktioner.
Og nu reagerer dronning Sonja også på dokumentaren. Det gør hun til NRK.
Det sker i forbindelse med et besøg hos UWC Røde Kors Nordisk i Fjaler, hvor dronningen var med for at markere skolens 30-års jubilæum.

Her fortalte dronning Sonja, at hun ikke har set dokumentaren, da hun har været på fjeldet uden internetforbindelse.
Derudover siger hun:
- Jeg tror, vi må tage tiden til hjælp. Det er det eneste. Gøre et klart skel mellem det, som er vores opgave som kongehus, og forskellen over Märtha og Dureks professionelle liv.
Tidligere på ugen var dronning Sonjas mand, kong Harald, også ude at kommentere på dokumentaren, hvilket du kan læse om i artiklerne herunder.

