Efter det norske kongehus delte nyt billede: En kommentar går igen
Det har været en noget turbulent tid for den norske kong Harald.
Han blev under en privat rejse i Malaysia indlagt med en infektion. Senere viste det sig, at han som følge af lav hjertefrekvens, fik indopereret en midlertidig pacemaker.
Kongen blev fløjet hjem på et ambulancefly til Norge, hvor han blev indlagt på Rikshospitalet.
Her blev han i midten af marts opereret igen, hvor han fik en permanent pacemaker.
Han har lige siden været sygemeldt.
Onsdag fik offentligheden et nyt glimt af kong Harald.
Det skete, da det norske kongehus delte et nyt billede af kong Harald, der var omgivet af sin hustru dronning Sonja og kronprinsfamilien.
Billedet er blevet delt på deres officielle instagram.
Siden familiefotoet med et ønske om en god påske blev delt, er særligt én kommentar gået igen i kommentarfeltet.
For nærmest selvfølgeligt er mange glade for at se kong Harald.
Men ikke blot at se ham, men derimod se at han ser frisk og glad ud.
Derudover er der naturligvis også en lang række, der ønsker kongefamilien god påske.