Annonce
20. dec. 2025
Af Majken Munk

Et døgn efter svær besked: Den norske kongefamilie sender hilsen

Et døgn efter svær besked sender den norske kongefamilie en julehilsen
Et døgn efter svær besked sender den norske kongefamilie en julehilsen
Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Annonce
Blot et døgn efter udmeldingen om kronprinsesse Mette-Marits sygdom, har den norske kongefamilie sendt en hilsen.

Julehilsnerne er strømmet ind de seneste par dage.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Det er efterhånden en fast tradition, at kongehuse verden over sender julehilsner i dagene op til juleaften.

Nu er det blevet den norske kongefamilies tur.

Deres julehilsen kommer blot et døgn efter, at de har trukket overskrifter på grund af kronprinsesse Mette-Marits tilstand.

Julehilsenen, som det norske kongehus har delt på instagram, består primært af et fint familiefoto.

Samt ordene ”Ønsker alle en glædelig jul”.

Kong Harald og dronning Sonja har fået gode pladser foran siddende på stole, mens kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit står i midten bagved.

Kronprinsparret er omgivet af deres to fælles børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Annonce

Bag familien står et kæmpe juletræ, der er pyntet på fineste vis.

Hele familien ser meget fornøjet ud på billedet.

Familiefotoet er ifølge Ritzau taget i den røde salon på det kongelige slot i Oslo.

Fredag trak særligt kronprinsesse Mette-Marit overskrifter på grund af hende og manden kronprins Haakons udtalelser i NRK-programmet ”Året med kongefamilien”.

Annonce

Her kunne hun fortælle, at den kroniske lungesygdom, som hun lever med, er forværret betydeligt det seneste år.

Faktisk så meget, at lægerne forbereder kronprinsessen på en mulig lungetransplantation.

Det kommenterede både hendes mand og deres to fælles børn på i udsendelse.

Men det gjorde kongeparret også, som naturligt være kede af, at kronprinsesse Mette-Marits sygdom var forværret.

Mere om: