4. jun. 2021
Af Lene Skriver Bak

Gør som Margrethe: Harald og Sonja på sommertogt

Dronning Sonja og kong Harald.
Dronning Sonja og kong Harald.
Arkivfoto: Hanne Juul
Kong Harald og dronning Sonja tager på sommertogt i midten af juni.

Dronning Sonja og kong Harald går i midten af juni ombord på kongeskibet Norge.

Fra den 15. til den 17. juni skal kongeparret besøge kommunerne Hyllestad og Florø samt Flåm, der ligger i Aurland kommune.

Hvert sted vil der være et program af omkring halvanden times varighed, oplyser det norske hof.

Kong Harald og dronning Sonja har ifølge hoffet udtrykt ønske om at få at vide, hvordan lokalsamfundene har håndteret den igangværende pandemi og hvilke erfaringer, de har gjort sig.

Kongeparret lægger ud i Flåm tirsdag formiddag, mens onsdagen byder på besøg i Hyllestad, inden togtet rundes af i Florø torsdag.

Kongeskibet Norge, der sørger for transport og bolig, mens kong Harald og dronning Sonja er afsted, var i sin tid en folkegave til kongens farfar, kong Haakon, i 1948.

Skibet er kongens ejendom, men besætningen leveres af forsvaret.

Læs mere om: