2. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Haakon på rundtur i hele verden

Kronprins Haakon
Kronprins Haakon
Foto: Ritzau/Scanpix
Med digitale hjælpemidler har Norges kronprins Haakon været på besøg hos landsmænd og -kvinder over hele kloden.

Norges kronprins Haakon arbejder i denne corona-tid mest hjemme fra privaten i Skaugum, hvor han er flittig til digitalt at deltage i officielle royale opgaver.

Haakon på digital verdensomsejling

Mandag var Haakon på en digital verdensomsejling, da han via sin computer var på besøg hos flere norske søfolk om bord på handelsskibe rundt omkring på verdenshavene.

Tak for indsatsen

- Tak for indsatsen med at holde samfundet og fartøjerne i gang, sagde kronprins blandt andet til sine sejlende landsmænd og -kvinder.

Den norske handelsflåde er verdens fjerde mest værdifulde, og norske rederier står for produktion, vedligeholdelse og drift af godt og vel 1800 skibe over hele kloden.

Godt at have et job

De søfolk, Haakon talte med og takkede for indsatsen, gav alle udtryk for, at de føler sig privilegerede over at have så travlt og i det hele taget over at have et job i disse globalt udfordrende tider.

Læs mere om: