4. mar. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Hoffet afslører: Kronprins Haakon bliver opereret mandag

Kronprins Haakon.
Kronprins Haakon.
Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff
På Rikshospitalet i Oslo gennemgår kronprins Haakon mandag et mindre kirurgisk indgreb, der skal fjerne en knogleudvækst i øret.

Det norske kongehus har i dag udsendt en pressemeddelelse om kronprins Haakons, som skal opereres for en særlig knogleudvækst i øret.

Operationen finder sted på Rikshospitalet i Oslo.

Godartet knoglesvulst

”Hans kongelige højhed Kronprinsen skal i dag mandag 4. marts 2019 have foretaget et mindre kirurgisk indgreb for eksostose i øregangen”, lyder det i meddelelsen.

En eksostose er en knogleudvækst i øregangen.

Det er den mest almindelige og godartede knoglesvulst, man kender.

Hvis eksostosen er blevet stor, kan den lukke øregangen, og der kan samle sig ørevoks omkring.

Bedst med operation

Det irriterende og på længere sigt skadelige øreproblem kan i nogle tilfælde gå ud over hørelsen, og der kan opstå betændelse i øregangen.

I nogle tilfælde, som i tilfældet med kronprins Haakon, er det bedst at lade sig operere.

Der er heldigvis tale om et ukompliceret indgreb.

Haakon kommer hjem i dag

Ifølge det norske kongehus’ informationsafdeling bliver Haakon udskrevet fra Rikshospitalet senere i dag.

Kronprinsen vil som følge af indgrebet have et reduceret program de næste to uger, fremgår det desuden af dagens royale pressemeddelelse.

Det ventes dermed, at kronprinsen aflyser en eller flere opgaver i den nære fremtid.

Læs mere om: