24. okt. 2025
Af Sofie Nymand

I tårer på tv: Prinsesse Märtha Louise får spørgsmål, som rammer dybt

Prinsesse Märtha Louise.
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
I et nyt interview har prinsesse Märtha Louise svært ved at holde tårerne tilbage. Særligt et spørgsmål fra journalisten rammer dybt.

Prinsesse Märtha Louise havde svært ved at holde tårerne tilbage, da hun for nylig stillede op til interview med journalist Carina Bergfeldt.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Interviewet bliver sendt på SVT fredag eftermiddag, men allerede nu kan man se små dele af samtalen mellem den norske prinsesse og den svenske journalist.

Blandt andre har Dagbladet delt en videobid fra interviewet, der viser, at prinsessen bliver rørt, da snakken falder på hendes afdøde eksmand, Ari Behn. Og særligt ét spørgsmål får tårerne til at presse sig på.

I tårer på tv

Ari Behn mistede livet til selvmord i 2019, og Märtha Louise sætter ord på dødsfaldet. Herefter stiller Carina Bergfeldt et opfølgende spørgsmål, som tydeligt rammer prinsessen dybt og giver hende tårer i øjnene.

Annonce

– Er det fortsat svært for dig at snakke om?, siger journalisten henvendt til prinsesse Märtha Louise.

– Ja, men det er okay, svarer prinsessen og italesætter de tårer, som begynder at pible frem, med en lettere selvironisk distance:

– Jeg græder. Så det går jo godt.

Herefter sætter hun ord på, hvordan det er at stå som mor til tre børn, som har mistet deres far.

Annonce

Stor kritik

Til stede er også prinsesse Märtha Louises mand, Durek Verrett, som svarer på spørgsmål undervejs.

Interviewet kommer efter en tid, hvor parret har været i vælten. Navnlig efter deres medvirken i Netflix-dokumentaren ”Royal Rebels”, hvor de både kom på kant og decideret brød aftaler med det norske kongehus. Heriblandt aftalen om, at prinsessen ikke må benytte sin kongelige titel i kommercielle sammenhænge. Dette har parret siden fået stor kritik.

Annonce

Dette bliver også berørt under interviewet, som til at begynde med blev hemmeligholdt. Og optagelserne krævede, at publikum fik forbud mod at medbringe deres telefon, ligesom det var forbudt at tage billeder i studiet.

Programmet, som er sæsonpremieren på talkshowet ”Carina Bergfeldt”, sendes fredag kl. 17 SVT.

Mere om: