Læs også
Efter tragedien: Bevægende ord fra dronning Margrethe og kronprinsparret
Kong Harald har mandag eftermiddag sendt kondolencer til dronning Margrethe i anledning af søndagens frygtelige skyderi i indkøbscentret Fields ved København, hvor tre omkom og flere blev såret.
Den norske monark skriver således i sin meddelelse:
"Min familie og jeg er rystet over skydetragedien i København søndag aften, hvor flere mennesker blev dræbt og såret. Vi føler med de pårørende og alle berørte. Vi sender også varme tanker til Kongefamilien og hele det danske folk. Danskere skal - i lighed med nordmænd - kunne føle sig trygge i hverdagslivet. Denne frihed vil vi altid arbejde for sammen.
Harald R."