22. okt. 2025
Af Malan Joensen

Kongehuset afslører: Sådan fandt de ud af, at bog om Marius Borg Høiby var på vej

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon. Indsat foto: Marius Borg Høiby. 
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon. Indsat foto: Marius Borg Høiby.
Foto: Jesper Sunesen og Martin Høien
Annonce
Den nye bog om kronprinsesse Mette-Marits søn Marius Borg Høiby er ikke kommet helt bag på kongehuset, viser det sig.

I denne uge kom en ny bog på gaden i Norge, som påstår at afsløre flere ting om den skandaleramte Marius Borg Høiby, kronprinsesse Mette-Marits 28-årige søn.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Under titlen "Hvite striper, sorte får" giver forfatterne Torgeir Krokfjord og Øistein Monsen et indblik i en kriminel verden, som Marius Borg Høiby angiveligt også skulle have nogle relationer til.

Det norske kongehus har kommenteret på udgivelsen til norsk SE og HØR, og til samme medie kan kommunikationschef Guri Varpe også afsløre, at kongehuset er blevet kontaktet i forbindelse med tilblivelsen af bogen.

Blev kontaktet i foråret

- I marts 2025 blev vi spurgt om at medvirke til bogen, blandt andet via interview, men vi har ikke ønsket at medvirke til den, udtaler hun.

Annonce

Dermed slås det fast, at kongehuset var klar over, at en sådan bog muligvis var på vej.

Man har naturligvis ikke været klar over det præcise indhold, men kongehuset har udbedt sig et eksemplar inden udgivelsen, skriver norsk SE og HØR.

Fik bogen mandag

Vegard Bye, der er kommunikationsansvarlig for forlaget Aschehoug, der udgiver bogen, bekræfter til norsk SE og HØR, at kongehuset fik en pdf-udgave af bogen mandag eftermiddag kl. 19.00 som følge af en forespørgsel fra slottet.

Annonce

Bogen skulle i øvrigt være udkommet onsdag, men fordi en boghandler kom til at sætte den ud i butikken tirsdag, kunne den allerede købes denne dag.

Marius Borg skal for retten i februar 2026 i en opsigtsvækkende sag,hvor han risikerer op mod 10 års fængsel - læs mere om sagen herunder:

Mere om: