30. mar. 2020
Af af Christinna Braun

Kronprins Haakon deler privat billede: Hjemmeskoler børnene

Kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Foto: MEGA
Kronprins Haakon sender en venlig hilsen fra Skaugum, hvor prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus lige nu er i hjemmeskole.

Som alle andre børn lige nu, er prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus nødt til at blive hjemmeskolet som følge af den smitsomme corona-virus.

På det norske kongehus’ instagramprofil har deres far, kronprins Haakon, delt tre private billeder fra privaten på Skaugum, hvor familien bor. Billederne er endda taget af ham selv og prinsesse Ingrid Alexandra.

Fuldt tryk på hjemmeskole

- Her på Skaugum er der fuldt tryk på hjemmeskole. Magnus har lavet Chili con Carne til middag som opgave i ”mad og helse”, starter kronprins Haakon ud i opslaget.

- En venlig hilsen til alle elever, lærere og forældre, som får hjemmeskole til at fungere. Og til alle som ikke får det til at fungere så godt hele tiden…, skriver kronprinsen og afslutter med en glad smiley.

Derudover er familiens dejlige hund Muffins selvfølgelig også fotograferet. Se billederne og kronprinsens hilsen i opslaget herunder.

Læs mere om: