9. nov. 2015
Af Maria Rode Olsen

Kronprins Haakon inviterede skoleelever ind på slottet

kronprins haakon
Norges kronprins Haakon, der her ses ved en tidligere lejlighed, inviterede en skoleklasse indenfor for at fortælle om kongehusets arbejde.
Arkivfoto: All Over
Den norske kronprins Haakon inviterede en skoleklasse indenfor på slottet i Oslo for at fortælle dem om det norske kongehus.

En flok elever fra Ole Vig videregående skole i Stjørdal, Norge, besøgte kronprins Haakon på slottet i Oslo som en del af deres studietur. Det skriver kongehuset.no.

Eleverne studerer politik og menneskerettigheder som hovedfag, og de havde længe planlagt turen, som også gik forbi Stortinget og Nobels fredcenter.

Eleverne ønskede at besøge kronprinsen, fordi deres lærebøger ikke beskriver, hvad de kongelige egentlig laver. Kronprins Haakon havde derfor forberedt et lille oplæg til klassen, hvor han forklarede, hvad de forskellige kongelige engagerer sig specielt i.

LÆS MERE: Kronprins Haakon i ilden

Kronprins Haakon: Det bliver udfordrende at være konge

Efter kronprinsens oplæg havde eleverne mulighed for at stille spørgsmål til livet som kronprins, som Haakon besvarede på bedste vis.

De var især interesserede i kronprinsens tanker omkring det at være kronprins - og senere at skulle være Norges konge.

- Jeg tror, det bliver udfordrende og spændende, og jeg synes, det er en vigtig opgave. For nu handler det om vores identitet. Hvem vi er og det at skabe en identitet, som er stærk samtidig med, at den ikke er ekskluderende, sagde kronprinsen.

Her kan du se en lille video af klassens besøg på slottet.

Læs mere om: