Mandag, 2. januar 2023 - af Christinna Braun

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit så stolte af datteren: Det var helt utroligt skønt

Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon og prinsesse Ingrid Alexandra. 
Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon og prinsesse Ingrid Alexandra. 
Foto: Ritzau Scanpix
Det norske kronprinspar er vældig stolte af deres datter, prinsesse Ingrid Alexandra.

2022 var lidt af et fest-år i Norge, hvor kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits datter, prinsesse Ingrid Alexandra, fyldte 18 år og blev dermed myndig.

Prinsessen skulle egentlig have været fejret i januar, hvor hun fylder år, men på grund af den daværende corona-situation blev festen flyttet til 16. og 17. juni.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ingrid Alexandras myndighedsdag blev dog markeret omkring hendes fødselsdag den 21. januar.

Den 18-årige prinsesse var på besøg hos Norges tre statsmagter, først Norges parlament, Stortinget, derefter den højeste domstol Høyesterett og til sidst statsministerens kontor, hvor hun mødtes med statsminister Jonas Gahr Støre.

I NRK-programmet ”Året med kongefamilien” ser kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit tilbage på 2022, og her taler de naturligvis også om datteren Ingrid Alexandras store fejring.

Mor Mette-Marit talte varmt om datteren, og om at de er stolte af, at hun er sig selv – selv i uvante situationer.

- Noget af det, vi har talt om bagefter er, at hun var meget sig selv. Vi var stolte over, at hun var i stand til at være den, hun er – både i interviewet (Ingrid Alexandras 18-års fødselsdagsinterview, red.) og i mødet med mennesker, lød det fra kronprinsesse Mette-Marit og far kronprins Haakon tilføjede grinende:

- Ja, selv da hun besøgte Stortinget. Det er en ganske stor og tung ting. Det er jo trods alt en rejse i magtfordelingsprincippet.

Under besøget i Stortinget skulle prinsesse Ingrid Alexandra skrive under i gæstebogen, og mor kronprinsesse Mette-Marit ser tilbage på datterens hilsen med et smil.

- Det var så dejligt, da hun skrev ”Ingrid” i Stortinget efterfulgt af et hjerte. Det var helt utroligt skønt, lød det fra kronprinsesse Mette-Marit i NRKs ”Året med kongefamilien”

Se ”Året med kongefamilien” ved at klikke her.

Prinsesse Ingrid Alexandra skriver i Stortingets gæstebog. 
Prinsesse Ingrid Alexandra skriver i Stortingets gæstebog. 
Foto: Simen Løvberg Sund, Det kongelige hoff

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden