Læs også
Kronprinsesse Mette-Marit udgiver bog med overraskende tema
Efter at kong Harald ikke deltog i et ekstraordinært statsråd onsdag, som det ellers var planlagt, bekræftede hoffets kommunikationschef Guri Ofstad Varpe overfor avisen VG, at kongen var blevet sygemeldt på grund af en virusinfektion.
Hun ville dog ikke svare på, hvor alvorlig den 82-åriges konges sygdom er.
Nu kan nordmændene dog glæde sig over, at kongens søn, kronprins Haakon, har nyt og godt om sin fars sundhedstilstand.
– Han er sygemeldt med en virusinfektion, men det går godt med ham. Vi tror på, at han igen er i gang i løbet af et par dage, lød det ifølge VG fra kronprins Haakon under et officielt besøg på Drammen sykehus, hvor også kronprinsesse Mette-Marit var tilstede.