19. okt. 2022
Af Christinna Braun

Kronprinsesse Mette-Marit i opråb: Meld dig!

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. 
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: MEGA
Kronprinsesse Mette-Marit har delt en ny video med et opråb.

Norges kronprinsesse Mette-Marit har selv sygdom tæt på livet, og hun ved, hvor meget det betyder at få livsvigtig lægehjælp.

Derfor ønsker kronprinsessen også at hjælpe med at forebygge livstruende sygdomme og behandle patienter i mange af verdens glemte kriser.

Og hvordan gør man så det?

Man melder sig som indsamler, fortæller kronprinsesse Mette-Marit i videoen, der er delt på det norske kongehus’ Instagramprofil.

Kronprinsesse Mette-Marit er protektor for årets TV-aksjon (velgørenhedsarrangement for norske velgørende organisationer, red.), som går til for Læger Uden Grænser, og derfor håber hun på, at folk melder sig som indsamler den 23. oktober, hvor ”årets vigtigste søndagstur” finder sted, som kronprinsessen beskriver det.

”Søndag den 23. oktober skal 100.000 indsamlere på årets vigtigste søndagstur.

Kronprinsesse Mette-Marit er protektor for årets TV-aksjon, der går til Læger Uden Grænsers arbejde med at levere livreddende sundhedsydelser og medicin til mennesker, der har allermest brug for det. Gå ind på blimed.no, hvis du vil bidrage.

I efteråret 2018 meldte det norske kongehus ud, at kronprinsesse Mette-Marit var blevet diagnosticeret med lungesygdommen lungefibrose.

- Jeg har i en del år af og til haft problemer med helbredet, og nu ved vi mere om, hvad det bunder i, lød det dengang fra kronprinsesse Mette-Marit i pressemeddelelsen.

I den stod også, at kronprinsessen i perioder vil være nødt til at planlægge perioder uden officielt program. Det kan være i forbindelse med behandling, eller når sygdommen er mere aktiv.

Læs mere om: