Kronprinsesse Mette-Marit tager toget igen
For tredje år i træk kører Litteraturtoget med kronprinsesse Mette-Marit ombord rundt for at promovere læsning, gode bøger og dygtige forfattere.
Kronprinsessen skal denne gang på togtur langs Bergensbanen.
Formålet med turen er at inspirere til læseglæde og læselyst. Der findes en bog til alle!
Mors Dag: Her er den perfekte gave
Undervejs vil kronprinsesse Mette-Marit som sædvanligt være aktiv på de sociale medier og igen i år opfordrer hun til, at man deler sine yndlingslæseoplevelser med hashtagget ”minbog”, så man kan blive inspireret af hinanden.
Turen begynder 1. juni og slutter i Oslo to dage senere. Undervejs vil der være stop i Voss, Gol og Hønefoss, ligesom der vil være et afslutningsarrangement i Litteraturhuset i Oslo. Hvert sted vil der være forfattere til stede og det bliver muligt at besøge biblioteksvognen ombord på toget, hvor flere af kronprinsessens egne favoritbøger kan findes.
LÆS MERE: Kronprinsesse Mette-Marit begejstret for danske MØ ved Nobel-koncert