5. maj. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mette-Marit viser sig igen: Det var så hyggeligt

Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprinsesse Mette-Marit
Foto: Mega
I Norge er der stor glæde over at se kronprinsesse Mette-Marit ude blandt landsmænd og -kvinder igen.

kronprinsesse Mette-Marit var efter en længere tid med arbejde hjemme fra sin og kronprins Haakons private bolig Skaugum igen ude blandt landsmænd og -kvinder i officiel royal sammenhæng.

Kronprinsesse Mette-Marit på besøg

Mette-Marit besøgte Aurora Verksted i Bærum, som er et arbejdsfællesskab skabt af kunstnere med og uden funktionsnedsættelser.

I lokalerne på Haslum kunne kronprinsessen nyde at se, at der blev arbejdet kreativt med keramik, tekstil, tøj og papir.

Kronprinsessen gav udtryk for, at hun var glad for at se, at arbejdspladsen har haft mulighed for at fungere normalt under pandemien.

Kronprinsessen var glad

- At have et meningsfuldt job og faste rutiner er vigtigt for helbredet. For nogle og for mange på Aurora, er det ekstra vigtigt, sagde en glad kronprinsesse Mette-Marit i løbet af besøget.

Stor interesse for kunsthåndværk

Mette-Marit var begejstret over at se på alt det kreative arbejde og det fantastiske kunsthåndværk.

– De er i gang med så mange ting, som jeg er optaget af, sagde kronprinsessen efter besøget, og hun havde mere på hjerte.

– De har klaret at holde åbent under næsten hele pandemien, og de har tilbudt en god og tryg hverdag. Det var så hyggeligt at få mulighed for at komme på besøg og høre om, hvordan de har klaret sig i denne fase, lød det desuden fra Mette-Marit.

Læs mere om: