9. jun. 2021
Af Marianne Singer

Märtha Louise er pavestolt: Dejligt nyt om yngste datter

Prinsesse Märtha Louise. 
Prinsesse Märtha Louise.
Foto: Martin Høien
Prinsesse Märtha Louise deler stor nyhed om sin yngste datter, Emma Tallulah Behn.

I en alder af kun 12 år har prinsesse Märtha Louises yngste datter, Emma Tallulah Behn, allerede stor succes på ridebanen.

Således vandt hun den 3. juni en af de store nationale springstævner i Lier i 1.20-klassen med hesten Fetoucha og er nu udtaget til det prestigefyldte Nordisk Baltisk mesterskab i Ypäjä, Finland, der finder sted fra den 30. juni til 4. juli.

Efter sejren delte prinsesse Märtha Louise dette søde opslag på sin Instagram:

Stolt mor

I forbindelse med udtagelsen var det en meget stolt prinsesse Märtha Louise, der skrev om sin yngste datter på Instagram.

"Emma @emma.equestrienne og hendes hest Fetoucha er netop blevet udtaget til at skulle repræsenterer Norge ved Nordic Baltic Championships i Showjumping i Ypäjä i Finland sidst på måneden. Vi er alle sååå stolte af dig min skat. I er et fantastisk team og vi ser alle frem til at støtte jer i jeres bestræbelser. ?Tillykke til alle unge springryttere, der blev udvalgt til de forskellige hold i dag. Ser frem til at tage til Finland med såda et vidunderligt hold. #proudmom," skriver prinsesse Märtha Louise til opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Tidligere konkurrencerytter

Prinsesse Märtha Louise har selv en stor interesse for hesteverden og tidligere været en af Norges bedste springryttere og blandt andet været en del af landsholdet, før hun stoppede med sporten i 2000.

Også Emma selv deler sin lykke i et opslag på Instagram.

"Udtaget til at repræsentere Norge ved Nordic Championships i Finland med min bedste ven Fetoucha ?@arnebergs.no," skriver Emma på sin Instagram-profil.

Læs mere om: