Nuttet hund flyttet ind hos Haakon og Mette-Marit: Har fået pudsigt navn
Lykken er stor hos det norske kronprinspar og deres børn prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
En ny, nuttet beboer er flyttet ind hjemme på Skaugum udenfor den norske hovedstad Oslo. De har nemlig blevet ejere af en lille ny hund.
På Instagram deler familien fire billeder af hunden, der ikke er til at stå.
Og det ser ud til, at den lille mørkebrune hund er bleve taget ekstra kærligt imod af prinsesse Ingrid Alexandra på snart 18 år og prins Sverre Magnus på 16.
Pudsigt navn
Familien har i forvejen en labradooddle med det glade navn Milly Kakao. I sommeren 2021 mistede de hunden Muffin Kråkebolle, der døde af kræft og blev syv år.
Ligesom Milly Kakao og Muffin Kråkebolle, har også den nye hund fået et lidt pudsigt navn med et spiseligt islæt, nemlig Molly Fiskebolle.
Den lykkelige nyhed bliver delt sammen med et ønske om en glædelig jul til alle.