
Nyt fra kongehus: Mette-Marit siger undskyld til Harald og Sonja

At sige at det norske kongehus befinder sig i et stormvejr vil være en underdrivelse.
Kronprinsesse Mette-Marit står midt i orkanens øje, efter det er kommet frem, at hun havde en relation til den dømte overgrebsmand og seksualforbryder Jeffrey Epstein.
Hver dag vælter nye skeletter ud af skabet for den 52-årige kronprinsesse, og det belaster naturligvis kongehuset og kongefamilien.
Fredag eftermiddag har det norske kongehus udsendt en udtalelse om situationen.
Her sender hun også en offentlig undskyldning til sine svigerforældre, kong Harald og dronning Sonja.
Kronprinsesse Mette-Marit udtaler:
- Jeg ønsker at komme med en dyb beklagelse for mit venskab med Jeffrey Epstein. Det er vigtigt for mig at sige undskyld til at dem, jeg har skuffet. Noget af indholdet i beskederne mellem Epstein og mig repræsenterer ikke det menneske, jeg ønsker at være, lyder det fra kronprinsessen om de beskeder, som har set offentlighedens lys den seneste tid.
-Jeg beklager også den situation, som jeg har sat kongehuset i, specielt kongen og dronningen, siger Mette-Marit om sine svigerforældre, kong Harald og dronning Sonja.




