Annonce
4. dec. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Overrasker på tv: Prinsessedatter skal være med i Vild med dans

Prinsesse Märtha Louises datter Leah Behn skal i weekenden på gulvet i den norske udgave af "Vild med dans".
Prinsesse Märtha Louises datter Leah Behn skal i weekenden på gulvet i den norske udgave af "Vild med dans".
Foto: Søren Jul Lamberth og Jesper Sunesen
Annonce
I den norske udgave af "Vild med dans" kan man på lørdag se Leah Behn på dansegulvet. Hun er datter af prinsesse Märtha Louise.

Herhjemme sluttede ”Vild med dans” fredag aften med en storslået finale i Forum Horsens, men i Norge, hvor programmet hedder ”Skal vi danse”, er konkurrencen fortsat i fuld gang.

Blandt de medvirkende er den unge influencer Tale Torjussen. Hun danner par med den professionelle danser Antonio Careri, og de har været ekstra mange i træningslokalet i denne uge.

Royal veninde

Årsagen er, at de medvirkende – ligesom i den danske udgave – skal danse med nogle, de kender, og Tale Torjussen har valgt at invitere flere veninder med ind på gulvet. En af dem er særdeles kendt i forvejen, for der er tale om Leah Behn.

Hun er datter af prinsesse Märtha Louise.

Prinsessedatteren er 20 år, og på lørdag dukker hun altså op i ”Skal vi danse” i bedste sendetid. Leah Behn har flere gange i løbet af sæsonen været i studiet for at støtte sin veninde, men denne gang skal hun altså selv med på gulvet, skriver norsk Se og Hør.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

- Det er helt fantastisk. Det føles utroligt specielt at få lov til at dele sådan en oplevelse med dem. Ikke bare af hensyn til min ”Skal vi danse”-oplevelse, men for os fire og vores venskab, siger Tale Torjussen til norsk Se og Hør.

Foruden Leah Behn skal yderligere to fælles veninder med på dansegulvet.

Leah Behn var tidligere på året til modeuge i København med sine veninder.
Leah Behn var tidligere på året til modeuge i København med sine veninder.
Foto: Jesper Sunesen

Mere om: