31. okt. 2022
Af Christinna Braun

Pressemeddelelse: Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit opsiger lejemålet

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon. 
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Foto: Ritzau Scanpix
Det norske kronprinspar har opsagt deres lejemål.

I 12 år har det norske kronprinspar, kronprins Hakon og kronprinsesse Mette-Marit, holdt ferie med deres familie på øen Dvergsøya i Kristiansand.

Men nu er det slut med at bo i sommerhuset på Dvergsøya, skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

”Kronprinsparret opsiger lejemålet på Dvergsøya

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen opsiger nu lejemålet af deres fritidsejendom på Dvergsøya i Kristiansand,” begynder pressemeddelelsen.

”Kronprinsparret har sat stor pris på at få muligheden for at holde ferie i Kristiansands skærgård i mange år.

Somrene på Dvergsøya har givet mange gode minder. Vi takker kommunen for den tilrettelægning og støtte, som har givet os muligheden for at holde ferie i så fantastiske omgivelser. Det har også været dejligt, at vores børn har fået denne naturlige tilknytning til Sydnorge og Kristiansand”, udtaler kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit i pressemeddelelsen.

Se billederne fra kronprinsparrets ferie med børnene på Dvergsøya i 2019 i galleriet herunder.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit og børnene på Dvergsøya

Vil have deres eget sommerhus

Til VG fortæller Kristiansands borgmester, Jan Oddvar Skisland, om kronprinsparrets tid på Dvergsøya.

- De har været en meget naturlig og god del af sommermiljøet her, både i butikker og på restauranter, siger Jan Oddvar Skisland til VG.

Det var kronprins Haakon selv, der fortalte Jan Oddvar Skisland om opsigelsen af lejemålet, men hvad årsagen til beslutningen er, ved Kristiansands borgmester ikke.

- Nej, vi snakkede ikke om det, men jeg har i andre sammenhænge opfattet, at de er ved at få deres eget sommerhus, siger Jan Oddvar Skilsand til VG.

Læs mere om: