8. jul. 2015
Af Juliane Olsen

Prinsesse Märtha Louise: Jeg prøvede at være normal

Livet har ikke altid været let for norske prinsesse Märtha Louise, og nu fortæller hun åbenhjertigt, hvor svært hun havde det i sin ungdom.

Den 43-årige prinsesse Märtha Louise af Norge oplevede som ung at være usikker og genert, fordi hun fornemmede ting, som andre mennesker ikke følte.

Men da hun som 26-årig fandt vej ind i spiritualiteten, hjalp det hende til at forstå, at hun havde en særlig form for sensitivitet, der kunne hjælpes på vej med en åndelig bevidsthed.

- Jeg prøvede først at være helt normal. Med ”normal” mener jeg, at jeg ikke tog højde for min sensitivitet, siger prinsesse Märtha Louise til Svensk Damtidning.

LÆS MERE: Prinsesse Märtha Louise fik kontakt med afdød familiemedlem

Prinsesse Märtha Louise har tøjlet sin sensitive side

Det var dog ikke let for den unge prinsesse at være sammen med en gruppe af mennesker uden at blive helt udmattet, og det hæmmede hende i det officielle liv som kongelig repræsentant.

I dag har hun arbejdet med sig selv igennem spiritualiteten, og hun ser sin sensitivitet som en styrke i kraft af, at prinsessen har teknikker, der fokuserer energien i positiv retning.

Læs mere om: