29. apr. 2022
Af Marianne Singer

Prinsesse Märtha Louise og hendes kæreste deler private billeder på stor dag

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek. 
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek.
Foto: Birger Storm
Prinsesse Märtha Louise og hendes kæreste Shaman Durek har fredag delt de skønneste private billeder af prinsessens ældste datter, Maud Angelica, i anledning af hendes 19-års fødselsdag.

Det er utrolig søde billeder fra privatalbummet, som prinsesse Märtha Louise og hendes amerikanske kæreste, Shaman Durek, fredag deler på hver deres Instagram af prinsessens ældste datter, Maud Angelica.

Det sker i anledning af, at Maud Angelica fylder 19 år.

Søde billeder og ord

BILLED-BLADET har fået lov af parret at vise de søde billeder, som understreger, hvor tætte de er som familie.

"Gratulerer med dagen, du vakre sjæl. For mig er du fremdeles modig, fin, skøn, humoristisk, lidt nørd, udforskende, god, kreativ, målrettet, empatisk og verdens bedste Maud. Jeg er så taknemlig for at jeg har fået lov til at være mamman din alle disse år. Det er en opgave jeg tager meget alvorligt og med enorm glæde. Elsker dig, min ven.#maudangelicabehn #maud #daughterlove #daughter #happybirthday" skriver prinsesse Märtha Louise til opslaget.

Klog og stærk

Også Shaman Durek deler kærlige ord i sit opslag: "Gratulerer med dagen søde Maud @3_eyed_cat du 19-årige kloge, stærke, kreative og vise kvinde. Jeg elsker dig, darling. Jeg kan stadig huske, da du første gang kom ind i mit liv. Du er blevet voksen og sådan en ærefuld lady med stor ynde og skønhed. Hjertelig tillykke engel - elsker dig for altid." skriver Shaman Durek til Maud Angelica.

Læs mere om: