29. sep. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Sådan kæmper Mette-Marit mod sygdommen

kronprinsesse mette-marit
Kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Mega
For norske kronprinsesse Mette-Marit har de senere år budt på mange helbredsmæssige udfordringer. Hun lider af en kronisk lungesygdom og skal også passe på covid-19.

Norges kronprinsesse Mette-Marit har det efter omstændighederne godt, men hun må holde sig i ekstraordinær god form og leve meget sundt for at holde fast i sin normale levestandard.

Kronprinsesse Mette-Marit kronisk syg

I oktober 2018 kom beskeden til offentligheden fra det norske kongehus, at kronprinsesse Mette-Marit lider af en kronisk variant af sygdommen lungefibrose.

Lungefibrose er en tilstand, hvor der har dannet sig arvæv i lungerne.

Og med covid-19 truslen hængende ovetrhovedet er der pludselig flere bekymringer.

Flere år med problemer

– Jag har haft helbredsproblemer i flere år, og nu ved vi mere om, hvad det er, sagde Mette-Marit dengang om diagnosen lungefibrose.

Kronprinsessen fortalte desuden, at hun på grund af sit svigtende helbred ikke længere kunne være ligeså aktiv som tidligere med officielle opgaver for kongehuset.

Tungt åndedræt

Lungefibrose bevirkerr, at den syge har langt sværere ved at trække vejret, end før sygdommen ramte.

Sygdommen er uhelbredelig, men man kan gøre meget for at holde de helbredsmæssige problemer i skak.

Det er især vigtigt at leve meget sundt og få masser af motion.

Må ikke presses for meget

Man skal dog træne på den rette måde og uden at presse sin krop og sine lunger alt for meget.

Ved hjælp af den fysiske træning kan man holde sig i så tilpas fin form, at man ikke mærker sygdommen så meget.

Vandreture i fjeldet

Mette-Marit træner både i et center, og så sørger hun også for at få masser af frisk luft på spadsereture i naturen samt på skiture og vandreture i de smukke norske fjelde.

Kronprinsessen sørger også for at slappe af.

Hun elsker at læse en god bog, så hun kan finde ro og en indre balance midt i de mange udfordringer.

Læs mere om: