27. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Såret Märtha Louise: De kaldte mig sindssyg

Märtha Louise
Märtha Louise
Foto: Birger Storm
Norges prinsesse Märtha Louises liv har ikke været en dans på roser de senere år, der har budt på både op- og nedture.

I et interview i podcasten Bertrands Univers fortæller Norges prinsesse Märtha Louise om reaktionerne og den voldsomme kritik, da hun åbnede skolen Soulspring, der af offentligheden er bedre kendt som engleskolen.

Mange var efter Märtha Louise

– Folk mente, at jeg var sindssyg og ikke var sikker at have gående rundt ude i samfundet, lyder det fra Maärtha Louise ifølge norsk Se og Hør.

Märtha Louise tog hul på et helt nyt karrieremæssigt kapitel, da hun sammen med Elisabeth Nordeng i 2007 indledte undervisningen på den såkaldte engleskole, hvor man kunne følge kurser i selvudvikling.

Talte med engle

Som hypersensitivt individ og med en evne til at kommunikere med engle har Märtha Louise de rette kompetencer til at undervise på dette område.

I efteråret 2018 lukkede prinsessen og hendes veninde dog skolen ned igen.

At Märtha Louise forsøgte sig med dette projekt var ikke populært i den norske befolkning, forklarer prinsessen i podcasten Bertrands Univers.

Det var i den forbindelse, at folk gav udtryk for, at de mente, at prinsesse Märtha Louise simpelthen var sindssyg.

Støtte fra dronning Sonja

Det var sårende for prinsesse Märtha Louise, der heldigvis fandt støtte hos familien.

Især dronning Sonja støttede sin datter, og Sonja sagde i et interview, at man skal være åben overfor det faktum, at der kan være mere mellem himmel og jord, end man umiddelbart tror.

Samtidig skal man respektere, at ikke alle mennesker tænker ens, og at man i sidste ende ikke altid ved, hvem der har ret, og hvem der tager fejl.

Hekse på bålet

I den forbindelse nævnte dronning Sonja i et interview for år tilbage, at man som eksempel kan tage de hekse, som blev brændt på bålet, fordi de sagde, at Jorden var rund og ikke flad.

I dag ved alle, at de stakkels kvinder, man anklagede og dømte til døden for hekseri, blev ofre for uvidenhed og flertallets ondskab.

Hele interviewet med Märtha Louise i podcasten er tilgængelig fra på mandag skriver Norges Se og Hør.

Læs mere om: