Skønne påske-billeder: Mette-Marit på ski med familien
Man kan kun blive i godt humør af de nye billeder, som kronprinsesse Mette-Marit har lagt ud på sin Instagram-profil, crownprincessmm.
På billederne kan man se kronprinsesse Mette-Marit stå på ski i fjeldene i højt solskin sammen med sin mand, kronprins Haakon, og datteren prinsesse Ingrid Alexandra, 16.
Sød hilsen
Til billederne skriver kronprinsesse Mette-Marit følgende påskehilsen:
"Jeg kom til toppen ??#sneglefart whats not to love ved Oslopåske :) Husk at passe på hinanden og hold 2 meters fra dem du holder af, men ikke bor sammen med :) og alle andre også.. ❤️"
Påske på Skaugum
Ifølge det norske Dagbladet holder kronprinsesse Mette-Marit og hendes familie i år påske hjemme på landstedet Skaugum, mens kong Harald og dronning Sonja for tiden er i isolation i bjælkehytten i Kongsseteren i Oslo på grund af coronavirus.
Kronprinsesse Mette-Marit, der lider af en kronisk lungesygdom, og har tidligere delt billeder på sin Instagram-profil, hvor hun viser, hvordan familien holder modet oppe med badeture, hjemmearbejde og vævning.