17. dec. 2019
Af Marianne Singer

SKØNT NYT BILLEDE: Prinsesse Ingrid Alexandra julehygger med familien

prinsesse Ingrid Alexandra
Kong Harald og dronning Sonja sammen med kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon og børnebørnene prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.
Foto: Ritzau Scanpix
Julestemningen har for alvor gjort sit indtog på slottet i Oslo, viser fine nye billeder af den norske kongefamilie.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at kong Harald, 82, og dronning Sonja, 82, stiller op til julefotografering sammen med deres nærmeste familie.

Sådan var det heldigvis også i år, hvor kongeparret var omgivet af deres søn, kronprins Haakon, 46, deres svigerdatter, kronprinsesse Mette-Marit, 46, samt børnebørnene prinsesse Ingrid Alexandra, 15, og prins Sverre Magnus på 14 år.

Dejlig stemning

Den hyggelige julefotografering fandt sted i det smukke lokale Den røde salong på slottet i Oslo, hvor kong Harald og dronning Sonja har deres residens.

De røde farver i rummet og et stort pyntet juletræ spredte god stemning og fik hurtigt kongefamilien i det helt rigtige julehumør.

Mens de kongelige herrer var smarte i jakkesæt, havde dronningen og de to prinsesse valgt at bære flotte kjoler i sort-hvide nuancer.

Den norske kongefamilie på det nye julebillede:

https://imgix.billedbladet.dk/20191216-200809-l_57mb-norgejul450.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: